Uncategorized

Du træner ikke for at blive god til at træne

Styrke er ikke målet. Det er det, styrken giver dig mulighed for.

Der er noget befriende ved en stærk krop.

At kunne tage trapperne uden at tænke over det. Bære alle indkøbsposerne på én gang, fordi man nægter at gå to gange. Tage den tunge kuffert ned fra bagagebåndet selv.

Ikke store bedrifter.

Bare et liv, hvor kroppen følger med.

Styrke bliver vigtigere med årene

Fra omkring 40-årsalderen begynder vi gradvist at miste muskelmasse, hvis vi ikke aktivt bruger den.

Og omkring overgangsalderen ændrer faldet i østrogen endnu en gang lidt på spillereglerne.

Det betyder ikke, at kroppen pludselig er blevet gammel.

Det betyder bare, at styrke ikke længere er noget, vi helt kan tage for givet.

Heldigvis kan den trænes.

Du træner til dit liv. Ikke til træningen.

Målet er ikke at blive rigtig god til squats.

Det er at have ben, der er stærke, når du går op ad trapper. En ryg og overkrop, der kan løfte. Balance nok til at bevæge dig frit. Og en krop, du har tillid til.

Nu.

Og på sigt.

Til kufferten i bagagehylden. Vandreturen, du endnu ikke har planlagt. Måske engang et barn, der vil bæres.

Det behøver vi ikke kalde træning til alderdommen.

Det er bare træning til et langt liv.

Styrke giver frihed

Det er derfor, styrketræning fylder hos The Flow Institute.

Ikke fordi kroppen skal fylde mere i dit liv.

Tværtimod.

En stærk krop skal give dig mere frihed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *